Her er nogle af de spørgsmål, som folk generelt stiller:
1) Hvad betyder f.eks. 1,3?
Svar: Det betyder at der er tale om en hane og tre høner. Dvs. hankøn skrives altid før kommaet og hunkøn efter kommaet.
2) Lægger racehøns æg?
Svar: Ja selvfølgelig lægger racehøns æg, nogle racer er endda avlet til at give godt med æg og andre igen er gode kombi racer både til æg og slagt. Og racehøns lægger også æg om vinteren, for æglægning har meget mere at gøre end med racer eller hybrid, for især har gode forhold og især en god fodring stor betydning. Og endvidere starter rigtigt mange opdrættere (især med de helt store racer og langhalede racer) at ruge kyllinger ud i januar/februar og til at fylde rugemaskinen, så kræves der jo æg.
3) Skal man absolut have en hane?
Svar: Nej, det behøver man ikke, for hønerne lægger æg uden hane også, men en hane er med til at styre og passe på flokken, og ja, hvis man vil have kyllinger er det jo en god ide med en hane. Men hvis man ikke har hane, så kan man i stedet for køber rugeæg. MEN tænk på at ud af de kyllinger, som kommer, der bliver ca. ½ delen haner, som man skal tage stilling til hvad de skal. For “markedet” bugner næsten altid med haner af alle mulige og umulige slags, så de er ikke altid nemme at sælge/forære væk. MEN de bliver noget godt kød, som kan spises med god samvittighed, da de jo har haft et rigtigt godt liv.
4) Kan man spise befrugtede æg?
Svar: Ja, det kan man sagtens. Udvikling af kyllinger går nemlig først i gang, når der bliver ruget på æggene, så samles æggene ind hver dag, så er der absolut ingen fare for kylling i ægget.
5) Kan høns leve af gammelt brød og hvede?
Svar: Ja, de kan godt leve af det, men forventer man æg og måske endda en kyllingsteg, så skal de have det rette foder med det rette protein – mineral og vitamin indhold, om man så opnår dette ved at fodre med fuldfoder, tilskudsfoder + korn eller blander det hele fra bunden af er så op til den enkelte.
6) Er høns bare høns eller findes der forskellige slags?
Svar: Alle høns tilhører den samme art, nemlig Gallus gallus domesticus, og de nedstammer fra 4 (måske 5) vilde arter vildt levende høns.
Vores tamhøns kan så deles op i 3:
Racehøns, hvor mange af racerne er langt over 100 år gamle eller tæt på. I Den Skandinaviske Fjerkræ Standard kan man finde alle racer, som er anerkendt i Skandinavien. Her på hjemmesiden bliver der også opdateret, så det er alle de racer og farver, som pt. findes i Den Skandinaviske Fjerkræ Standard, som kan findes. Racehøns opdrættes af private, som en spændende og hyggelig hobby. Racehøns kan deles op i stor og dværg og i let og svær race, hvilket ikke har noget at gøre med om de er svære eller lette at holde, men hvordan de er med hensyn til størrelse, type og flyvelyst. Racehøns har ikke stamtavler, men i stedet for har de standarder, som beskriver de forskellige racer i detaljer.
Industrihøns / hybrider, som begyndte deres indtog, da landbruget for alvor skulle strammes op i 60’erne og de oprindelige stamfædre var forskellige racer høns. Nu til dags er det stærkt linjer, som krydses. Hybriderne laves kun af industrien, da “opskriften” på dem er hemmelig og BIG business og dem, som laves til produktion (æg/kød) og sælges til private er F1 krydsninger, så videre avl med dem vil ikke give den samme høne. Hybrider laves i millionvis på store rugerier og forhandles af diverse forhandlere, og enkelte private. DESVÆRRE sælger forhandlerne deres hybrider for at være racehøns, og især racenavne som maran, sussex og plymouth rock bruges.
Til sidst er der så alle de høns, som er blandinger mellem racer, hybrider osv.
7) Hvor stort skal mit hønsehus / gård være?
Svar: Desværre ses der tit at forhandlerne sælger færdiglavede huse og gårde, som ofte er meget små og tilligemed lavet i dårlige materialer. Størrelsen på hus og gård skal også komme an på om man vil have høns på 5 kg. eller dværghøns på 500 gram. Hus og gård kan næsten ikke blive for stort, men det kan hurtigt blive for småt, og når pladsen bliver trang, så kan der hurtigt komme mistrivsel som stress, fjerpilning, sygdom og måske endda også kannibalisme. Og så skal man også kunne huse dem forsvarligt inde, når der næste gang kommer påbud fra FVST om at høns skal holdes inde pga. fugleinfluenza. Hvor det seneste påbud varede fra 14. november 2016 til 12. april 2017. Hvis man vil have god plads, indendørs så er ½ m2 pr. dyr af stor race ganske godt at gå ud fra.
8) Hvor køber man høns henne?
Svar: det kommer an på hvilke slags høns man vil have, for der findes hønseholdere på alle niveuar. Er det hybrider man vil have, så er det forhandlerne som sælger disse plus enkelte private også. Er det racehøns, så er det hos private avlere de skal findes, og her kan man med fordel benytte sig af alle de lokal og special klubberne som findes rundt om i landet og hvor der er stor hjælp at hente. Et lille tip, hvis man er interesseset i racehøns, så google racehøns i stedet for høns, for googler man kun høns, så kommer alle forhandlerne frem og de sælger ikke racehøns, men kun hybrider.
9)Hvor finder jeg viden om høns?
Svar: Aldrig har det været nemmere at søge mere viden om høns, for efter internettes indtog på computeren, tablets og telefoner, så er det blot at søge, og her igen findes der utallige gode hjemmesider, og ikke mindst Facebook grupper med alle slags høns og mange lokal- og specialklubber har både hjemmeside og grupper på f.eks. Facebook.
10) Hvorfor kan jeg ikke hele året rundt finde 10 racehøner i begyndende æglægning, når jeg vil starte op med høns?
Svar: Dem som opdrætter racehøns er private opdrættere, som desværre tit er begrænset af plads, tid og penge og kan derfor ikke lige kan lave 1000 kyllinger til vidre salg, og endvidere har private opdrættere også det “problem” at ca. ½ delen af kyllingerne bliver haner, som ikke alle kan sælges, og så er det endvidere heller ikke alle racer, som er lige talrige desværre- og man skal endvidere måske også være forberedt på at køre lidt efter dem, men der er Danmark jo heldigvis ikke et stort land.
Årets gang ca. for opdrættere af racehøns:
Fra januar til maj/juni laves kyllinger og det er meget svært at finde voksne dyr. Efter endt avlssæson kan man dog være heldig at finde en god stamme avlsdyr, da mange opdrættere sortere i deres avlsdyr. Henover sommeren og efterår sortere opdrætterne deres kyllinger og ungdyr. Fra måske marts og nogle måneder frem er det nemmest at finde enten rugeæg eller daggamle kyllinger. Op til udstillingerne (sidst oktober, slut januar) kan man også finde dyr, som opdrætterne måske ikke skal bruge i deres avl.
Tiltrækker høns rotter?
Både ja og nej, for rotter tiltrækkes først og fremmest af mad, og hvor er der så mad, jo det er der hvor der er dyr og mennesker. Så en rigtig god ting er at sørge for at rotter ikke har til gang til noget som helst foder om natten, samt sikre huset og gården så rotter ikke lige kan komme ind, og så tilkalde rottebekæmpelsen fra ens kommunen, hvis der skulle dukke rotter op.