Velkommen til Dølle

Sydhavsøernes Fjerkræ Klub er med på Døllefjelde Markedet med en fast dobbelt stand hvorfra der sælges kyllinger og høns for klubbens medlemmer, så disse tjener en god skilling.
Desuden sælges også lidt forskellige fjerkræ arikler og der bliver lavet P.R for klubben.

Standen har SFK "arvet" fra Lolland-Falster Kredsen, som indtil 08, har været med hvert år siden Døllefjeldes start (1979).



Døllefjelde afholdes altid i bededags "ferien" og bliver besøgt af ca. 80.000 - 120.000 mennesker.

"Dølle" starter om torsdagen hvor vi (bestyrelsen og evt. hjælpere) mødes kl. 18 og sætter huset og burene op, før det, er alle tingene blevet hentet fra det sted, hvor de står til daglig.

Fredag kl. 8 går det så løs og dyrene ankommer, der er vi standen til kl.  ca. 18-19 stykker, ligeledes om lørdagen også, søndag mødes vi først kl. 9 og begynder så småt at pakke ned kl. 16-17. 
Herefter køres alle tingene på plads....

Standen bliver passet af bestyrelsen og medlemmer, som frivilligt og for klubbens skyld bruger meget af deres tid, på disse 3 næsten 4 dage.



Det er er dog super hyggeligt og hektisk at være med alle dagene. Og der er altid tid til en hønsesnak.
Der kommer mange folk forbi og især de daggamle kyllinger i traileren er et kæmpe hit hos både små såvel som store, som aldrig har set eller holdt en kylling før.

Mange købere er stamkunder og kommer år efter år og køber dyr.

Vi har aktiviteter såsom klappehaner på bordet og hønseskidningskonkurrence hver dag, hvor præmien er kontanter direkte i hånden.

Klik på billederne for at se dem større !!

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE