Ofte stillede spørgsmål?

Her er nogle af de spørgsmål, som folk generelt stiller:

1) Hvad betyder 1,3?

Svar: Det betyder at der er tale om en hane og tre høner. Dvs. hankøn skrives altid før kommaet og hunkøn efter kommaet.

2) Lægger racehøns æg?

Svar: Ja selvfølgelig lægger racehøns æg, nogle racer er endda avlet til at give godt med æg og andre igen er gode kombi racer både til æg og slagt. Og racehøns lægger også æg om vinteren, for æglægning har meget at gøre med forhold og især fodringen at gøre. Og endvidere starter mange opdrættere (især med de helt store racer og langhalede racer) at ruge kyllinger ud i januar/februar.

3) Skal man absolut have en hane?

Svar: Nej, det behøver man ikke, for hønerne lægger æg uden hane også, men en hane er med til at styre og passe på flokken, og ja, hvis man vil have kyllinger er det jo en god ide med en hane. Hvis man ikke i stedet for køber befrugtede rugeæg.

4) Kan man spise befrugtede æg?

Svar: Ja, det kan man sagtens. Udvikling af kyllinger går nemlig først i gang, når der bliver ruget på æggene, så samles æggene ind hver dag, så er der ingen fare for kylling i ægget.

5) Kan høns leve af gammelt brød og hvede?

Svar: Ja, de kan godt leve af det, men forventer man æg og måske endda en kyllingsteg, så skal de have det rette foder, om man så når dette ved at fodre med fuldfoder, tilskudsfoder + korn eller blander det hele fra bunder af er så op til den enkelte.

6) Er høns bare høns eller findes der forskellige slags?

Svar: Alle høns tilhører den samme art, nemlig Gallus gallus domesticus, og de nedstammer fra 4 (måske 5) vilde arter vildt levende høns. Vores tamhøns kan så deles op i 3: Der er racehøns, hvor nogle af racerne er over 100 år gamle, så er der industrihybrider, som begyndte deres indtog, da landbruget skulle strammes mere op i 60'erne, og som kun kan laves af industrien, da "opskriften" på dem er hemmelig og BIG business og så er der alle de høns, som er blandinger af racer, hybrider osv. I Den Skandinaviske Fjerkræ Standard kan man finde alle racer, som er i Skandinavien. Hybrider forhandles af forhandlere, enkelte private og fra rugerier. Endvidere kan racehøns deles op i let og svær race, hvilket ikke har noget at gøre med om de er svære eller lette at holde, men hvordan de er med hensyn til type og flyvelyst. Her på hjemmesiden bliver der også opdateret, så det er alle de racer og farver, som pt. findes i Den Skandinaviske Fjerkræ Standard.

7) Hvor stort skal mit hønsehus / gård være?

Svar: Desværre ses der tit at forhandlerne sælger færdiglavede huse og gårde, som tit er meget små og tilligemed lavet i dårlige materialer. Størrelsen på hus og gård skal også komme an på om man vil have høns på 5 kg. eller dværghøns på 500 gram. Hus og gård kan næsten ikke blive for stort, men det kan hurtigt blive for småt, og når pladsen bliver trang, så kan der hurtigt komme mistrivsel som stress, fjerpilning, sygdom og måske endda også kannibalisme. Og så skal man også kunne huse dem forsvarligt inde, når der næste gang kommer påbud fra FVST om at høns skal holdes inde pga. fugleinfluenza. Hvor det seneste påbud varede fra 14. november 2016 til 12. april 2017. Hvis man vil have god plads, indendørs så er ½ m2 pr. dyr af stor race ganske godt at gå ud fra.

8) Hvor køber man høns henne?

Svar: det kommer an på hvilke slags høns man vil have, for der findes hønseholdere på alle niveuar. Er det hybrider man vil have, så er det forhandlerne som sælger disse plus enkelte private også. Er det racehøns, så er det hos opdrætterne de skal findes, og her kan man med fordel benytte sig af alle de lokal og special klubber som findes rundt om i landet og hvor der er stor hjælp at hente. Et lille tip, hvis man er interesseset i racehøns, så google racehøns i stedet for høns, for googler man kun høns, så kommer alle forhandlerne frem og de sælger ikke racehøns, men kun hybrider, som de desværre meget fejlagtigt sælger som racehøns.... eks. sussex, maran, plymouth rock, osv.

9)Hvor finder jeg viden om høns?

Svar: Aldrig har det været nemmere at søge mere viden om høns, for efter internettes indtog på computeren, tablets og telefoner, så er det blot at søge, og her igen findes der utallige gode hjemmesider, og ikke mindst Facebook grupper med alle slags høns.

 

10) Hvorfor kan jeg ikke hele året rundt finde 10 racehøner i begyndende æglægning, når jeg vil starte op med høns?

Svar: Dem som opdrætter racehøns er private opdrættere, som desværre tit er begrænset af plads og derfor ikke lige kan lave 1000 kyllinger til vidre salg, som forhandlerne lige kan bestille hjem fra et kæmperugeri, når de har kunder i biksen. Og endvidere har private opdrættere også det "problem" at ca. ½ delen af kyllingerne bliver haner, som ikke alle kan sælges, for der har forhandlerne igen den fordel at hanekyllingerne straks efter klækning bliver aflivet. Og så er det endvidere heller ikke alle racer, som er lige talrige desværre- og man skal endvidere måske være forberedt på at køre lidt efter dem,. Men til gengæld kan man avle videre med racehøns og få det samme resultat som forældre dyrene. Det kan man ikke med hybriderne, da de er første generation krydsninger (F1). Og opdrætter man racehøns , så kan man også afsætte dem nemmere, da man har to "kundekredse" nemlig andre opdrættere, nye som gamle og dem som vil have racehøns i haven til æg og kød.

 

 

 

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE