Hybridhøns/industrihøns

Hybridhøns/industrihøns er faktisk førstegangskrydsninger (F1)
og IKKE racehøns, selvom de mange gange sælges som sådan, både af forhandlerne, men ikke mindst af private også. 

De er  skabt til kun det ene formål at lægge rigtig mange æg i deres første produktions år.

Udgangspunktet for disse levende æglægningsmaskiner er nøje udvalgte linier, som endvidere er stærkt indavlede, så indavlede at de faktisk mangler mange gener kontra racehøns/ junglehøns og dermed er de meget mere følsomme og mindre modstandsdygtige over for sygdomme.

Når disse stærkt indavlede linjer krydses, så opstår der en krydningsfrodighed som kaldes heterosis i første generation (F1).
Disse F1 dyr overgår forældredyrene i ydeevne og det er dem som bruges i æggeproduktion eller sælges til private.

Videre avl med hybridhøns, vil resultere i at afkommet vil miste heterosis-effekten og blive af langt ringere kvalitet end forældre dyrene, samt et andet udseende (farver).

Nu er det så ikke tilfældige høns der bruges, de er nøje testede og "opskriften" er selvfølgelig en fabrikshemmelighed og forældre dyrene opbevares på store lukkede rugerier, hvor forældre dyrene ikke ser dagslys eller kommer ud.
Og de er også næbkuperet og hanerne er endvidere kam, sporer og bagtå kuperet.
Læs mere om dette her :
http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=35773.0

Hybridhønsene blev opfundet i 60érne, idet man ønskede at effektivere landbruget endnu mere.

Stamfædre til hybriderne er faktisk racehøns og bla. racer som Italiener, Rhode Island Red og New Hampshire er blevet oprindeligt blevet brugt.

Her i lille Danmark bruges der ca. 300 millioner hybridhøns om året i produktion !

Hybridhøns sælges også til private under forskellige navne som brun ægland, isa brown, isa warren, lohmann osv.

Hybridhøns lægger mange æg (det første års tid)  i forhold til racehøns, 3 hybrider lægger ca. samme antal æg om året som 4 racehøns,  meen de er også færdige og uspiselige når de når vejs ende. Hvorimod de fleste racehøns er gode slagtedyr.

Hybrid høns er udvalgt udfra stor ægproduktion, og udseende og adfærd er mindre vigtigt, derfor er der desværre mange hybridhøns som er fjerpillere og har tendenser til kanibalisme.
Og endvidere er de ikke altid gode til at begå sig sammen med andre slags høns, da de kan være meget hårde imod dem.

Så generelt og grovt sagt, så er hybridhøns FAKTISK et engangsprodukt.

Vidste du for øvrigt at for hver hybrid høne som findes, så er der blevet gasset en sund og rask hanekylling straks efter klækning.

SÅ HVAD HAR DU MEST LYST TIL ?

STØTTE INDUSTRIEN VED AT KØBE HYBRIDHØNS 
ELLER
STØTTE DE SMÅ PRIVATE AVLERE OG KØBE RACEHØNS ELLER BLANDINGER AF RACEHØNS ?








Økologiske Silver Lohman, som kommer ud i fri natur

Eksempler på navne, som hybridhøns forhandles under :

Æggelæggere :
Brun Ægland
Isa Brown
Isa Warren
Silver Lohman
Brun Lohman
Batmann
Røde Amerikanere (fælles betegnelse for røde/brune hybrider)
Hellevad
Amberlink
Skovhøns
Grünlægger/Grønlægger

Druffler top


Slagtehybrider :

"Plymouth Rock" (Ross308)
Scan LaBelle

Der er sikkert flere betegnelser på industri/hybrider.

_____________________________________________

Se en lille udsendelse her om hvordan hybrider lohmann bliver produceret :

    https://www.youtube.com/watch?v=2S6vPaGzSr8

Typiske hybrid høns i et lille bur.
En anden form for hybrid høns er de såkaldte er slagte hybriderne, såsom "Hvide Plymouth Rock" som dog ikke har så meget med racen Plymouth Rock at gøre.

Disse høns er "programmeret" til kun at æde og vokse MEGET hurtigt. Det er dem som ligger i kølediskene.
De bliver slagtet når de er 32 dage gamle !!
For bliver de meget ældre så kan benene ikke bære dem og mange bryder også ned i løbet af opvæksten.

Mange private forsøger sig med dem i den tro at de kan klare den og overleve, og måske endda formere sig. Når de ikke fodres så kraftigt og har frit udløb. Dette lykkedes dog aldrig og de må alle slagtes på et eller andet tidspunkt, når bentøjet ikke kan følge med mere.

De er ligesom alle andre hybrider et engangs produkt, beregnet til industrien, hvor det er penge det drejer sig om og ikke så meget dyrevelfærd.

Disse store klodser er ganske groteske at se på, de er meget rolige og "kærlige", for de kan heller ikke bevæge sig almindeligt og så er det spørgsmålet melder sig :
"Har de også ondt i bentøjet, når de nu ligger så meget ned og mange gange også halter og er det egenligt etisk forsvarligt at holde liv i dem " ??


Typisk industri opdræt af slagtekyllinger - til sidst er pladsen MEGET trang og der opstår svidninger på ben og fødder p.ga ammoniakken i strøelsen. For der bliver ikke renset.

Spørgsmålet er bare :

Burde hybrid/industri høns egentligt kunne sælges til private ??


Eller skulle de forblive i industriens lukkede systemer. 


**

OBS. RIGTIGT mange forhandlere af fjerkræ sælger også høns med racenavne såsom Maran, Sussex, New Hampshire. Disse høns har ikke meget med standarderne på racerne at gøre, faktisk ligner de hybrider i forklædning de rigtige hybrider, så ønskes der rigtige racehøns, så køb hos private små opdrættere og lær lidt om racen man vil have, så man ikke blevet snydt. 

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE