Billeder af forskellige æg

Det største formål med at holder høns er nok det
at det er umådeligt lækkert med friske EGNE æg.
Æg, som altid er nylagte.

Æg, hvor blommen er fin og stærkt  gul, pga. af masser grønt og ikke pga. farve i foderet ligesom i de fleste købe æg.

Eller at man ved at hønsene der lægger æggene har et godt og frit liv !!

Facts om æg :

En gammel skrøne er at hvide høns lægger hvide æg og brune høns lægger brune æg !!

Men hvis det skal holde stik, hvad lægger så sorte høns ??

De fleste høns lægger hvide æg og brune æg
(i mange forskellige nuancer)

Dog lægger Araucanaer turkisblå æg og
Maraner meget mørkebrune æg.


Nogle racer lægger endog meget store æg i forhold til deres størrelse.

Der er ca. 8000 små huller i et æg !

Hviden beskytter blommen mod angreb fra bakterier !

Blommen er kyllingens madpakke !

Og ja race høns lægger også æg !
Dog er nogle racer bedre æglæggere  end andre.

Hybriderne er jo lavet ved at krydse racehøns.

I gamle dage brugte man bla. Italienere, Landhøns, R.I.R og Australorps i hønserierne.
Men der er mange andre gode æglæggere også.

 


Der er en jungle af æg...........

og her er forklaringen på de forskellige betegnelser :

Burhøns/ buræg :

Har i Danmark krav på 600 cm2 at leve på. Det svarer til et stykke A4 papir. Hønen er næbtrimmet og går i et bur sammen med 3-5 andre høner, og der er ikke plads til at strække vingerne eller vige hvis en af de andre er dominerende. Der er ingen rede, ingen sovepind og ingen mulighed for at sandbade. Hønen lever hele sit liv på netbund, og kan risikere at være del af en reol, med bure både inde og over sig.

Burhønseæg sælges under navne som "Ekstra store morgenæg" og lignende.

Skrabehøns/ skrabeæg :

Har i Danmark krav på at gå i store haller i flokke mellem 3000 og 10.000 dyr. De er 7 høns til at dele 1 m2 1/3 af hallen skal være dækket med strøelse. De skal have redekasser, men der er ikke krav om sovepinde. De er næbtrimmede.

Fritgående høns/ æg fra fritgående høns :

Har krav på at komme ud i  fri natur. Flokken er mellem 3000-10.000. De skal kunne færdes frit i dagtimerne mellem hønsehus og hønsegård. Hønsegården skal være så stor at der er 5 m2 til hver høne at udfolde sig på. I huset må de være 7 dyr om hver m2. I huset er der strøelse, redekasser og nogen steder sovepinde.
De er næbtrimmede.

Økologiske høns/ øko æg :

Må ikke være næbtrimmede. Mindst 75 % af foderet skal være økologisk. De lever i flokke mellem 1000-5000, og de kan færdes frit i et hønsehus med strøelse, 7 høns pr m2 der er redekasser og siddepinde, der skal være naturligt dagslys. Hønsegården skal bestå af jord og vegetation. Hver høne har 10 m2 at udfolde sig på.

Egne æg fra egne høns :

Hønsene er en race og farve, man selv har valgt. De går i en passende harmonisk flok og bor i et hønsehus med god plads, de har en god stor hønsegård og evt. også frit udløb i haven, de bliver fodret med et godt hovedfoder, de får madrester og masser af grønt. De er selvfølgelig ikke næbtrimmede.

HVILKE SLAGS ÆG VIL DU HELST SPISE ??

Hvad betyder næbtrimmede ?

Næbspidsen er klippet/brændt af, så hønsene ikke kan plukke/pille Hinanden. Det gror ikke ud igen, når det er brændt og hønen ser mærkelig ud med et meget kortere overnæb !!

Industrien bruger disse vægt klasser

Vægtklasser    Vægt     Betegnelse
XL > 73 g Meget store
L  63-73 g Store
M 53-63 g Mellemstore
S < 53 g Små 
 

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE